A-MODUL
Hvor skal jeg bo?
Underviser(e): JJ, LG
Går du rundt med hovedet fuld af tanker om, hvor og hvordan du skal efter Egmont? Om du vil trives på et bosted eller i egen lejlighed? Om du vil tæt på dine forældre eller tæt på dine venner? Og er du i tvivl om, hvordan din boligsituation kan hænge sammen med den hjælp, du skal bruge?
Så er "Hvor skal jeg bo?" lige noget for dig!
Her skal vi dykke ned i alle de forskellige måder, man kan bo på, når man har et handicap. Vi skal besøge bosteder og tale om, hvordan man kan blive visiteret til et. Vi skal undersøge, hvad det vil sige at bo for sig selv og hvordan man kan få hjælp, hvis det er det, man vælger. Vi skal tale om, hvad hjemmelighed er for dig og hvad der skal til, for at du føler dig hjemme og godt tilpas. Og så skal vi reflektere over, hvad fordelene og måske også ulemperne er ved de forskellige mulige boformer - sådan så du forhåbentlig selv kan klogere på, hvilken boform der passer til dig og hvad du selv kan gøre for at komme tættere på at finde dit næste hjem.