FAGDAGE
Billedkunstens mange udtryksformer
Underviser(e): KJ
På dette fag skal vi fordybe os i billedkunstens mange udtryksformer, når vi skal dykke ned i og udfordre nogle af de helt klassiske motiver fra kunsthistorien. Ambitionen med kurset er, at vi hver især skal udforske hvert vores kunstneriske perspektiv. Derfor kan alle også være med, uanset om du er super erfaren med en pensel eller aldrig har været kreativ før.
Jeg kommer til at vise jer en masse billedkunst – både klassisk billedkunst og dugfriske værker fra den moderne kunstscene, hvor nye kunstnere arbejder videre med nogle af kunsthistoriens klassiske motiver. Der vil hver dag blive stillet små opgaver, men der er også plads til fri leg i den kunstneriske verden.
Alle perspektiver og streger har plads, uanset om du er til Anna Ancher, der fanger lys og skygger på eminent vis – eller om du mere er til Pablo Picassos krøllede univers med vilde farver og skæve streger.
Vi vil som udgangspunkt arbejde med akvarel, akrylmaling og kul/pastel, men har du brug for andre materialer, finder vi nok også ud af det.