I et hav af ord og drømme
1 I et hav af ord og drømme,
hvor de salte vinde står
ind mod tankerne, hvis strømme
flyder sammen og forgår –
dér har vore hjerter hjemme,
dér får længselen sin stemme.
2 Vi får smag for livets toner,
når vi sanser håbets sang;
luften gennem træers kroner
hvisker blidt dens lyse klang;
smerter former øjets tøven -
glæden danner blikkets prøven.
3 Ingen hænder er som andre,
de er formet hver for sig.
Sammen kan de dog forandre
skyggerne på vores vej.
Solens stråler over vandet
tegner meningen i sandet.
4 Med de skrøbelige hænder
holder vi hinanden fast
på det åndedrag, der vender
livet i et modigt kast.
Kærlighed og drømme føde
herlighed og himmelgløder.
5 Uden myndighed og glæde
mangler værdigheden ord;
alle led i glædens kæde
sidder ensomt bord ved bord.
Kun i fællesskabets arme
mærker hjertet åndens varme.
6 Vi er fælles om at være
i hinandens vold og agt;
vi er sammen om at bære
vores barndoms drømmepagt;
om at få et kys af livet
og få livets mening givet.
7 Svøm da ud, hvor modet stejler;
livet rækker dig sin hånd,
løfter dig mens skyer sejler
under himlens stjernebånd.
Nye horisonter vinker,
stjernerne i øjet blinker.
Skrevet i anledning af Egmont Højskolens indvielse af Vandhalla den 28. februar 2013
Tekst: Jacob Køhn Andersen
Musik: Bjarne Haahr