Computerrummet

Er du vild med at spille computerspil eller konsolspil, så er der flere muligheder på Egmont Højskolen. Vi har et veludstyret computerlokale, hvor der er gode muligheder for at få styret sin spillelyst. I fritiden er lokalet tilgængeligt for de elever, der gerne vil lave computer-relevant arbejde eller spille computerspil. 

Ved semesterstart får alle elever et login og et password, som skal indtastes ved brug af Egmont Højskolens ELEV-Intranet. 

Retningslinier for BRUG AF LOKALET:

  • Computerlokalet er til for at blive brugt – med omtanke!
  • Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke i computerrummet.
  • Man kan altid tale med IT-kontoret, hvis man ønsker specielle programmer eller computerspil på Egmont Højskolens computere. Man kan ikke downloade programmer eller computerspil uden en administratorkode.
  • Luk vinduer og sluk for alle elektriske instrumenter og lys inden computerrummet forlades.