INFOBOGEN

Kære Egmontelev
Hjertelig velkommen til dette semester, hvor vi sammen skal holde rigtig god højskole.
Vi glæder os til, at du vil træde ind i livet på Egmont med nysgerrighed, optagethed og bidrage til den atmosfære og det liv, vi altid gør os umage med foregår på en værdig, myndig og solidarisk måde, hvor vi hjælper hinanden med at få hverdagen til at fungere, og hvor vi sammen passer på både tingene og hinanden.
Med denne infobog vil vi give dig et lille overblik over huset, afdelingerne og alle de faciliteter, der findes her, som vi håber, du vil få stor glæde af og benytte flittigt med omtanke.
Vi har forsøgt at samle alle de praktiske oplysninger, som er uvæsentlige, når man kender dem og vildt irriterende, når man mangler dem. Alt det du ikke vidste, du måske vil komme til at mangle.
God læse- og opslagslyst og endnu engang: Velkommen!
Bedste hilsner fra alle os på Egmont Højskolen
Søren Møllgaard Kristensen
